Gå til dansk version af dyk-sydfyn.dkEnglishDeutsch
 
 

0-6

1

Ja

 

Østerskov Strand

Mellem Humble og Bagenkop, på det sydlige Langeland, finder man dette dykkersted. Et klassisk langelandsk østkyst stranddyk, da der hurtigt bliver et par meter dybt.

Geokoordinater

(lat)54.79399N54°47.639'
(long)10.75946E10°45.568'
ddd.ddddd°hddd°mm.mmm'

Område

Man kan gå i og op af vandet lige ud for P-pladsen.

Dybde

Maks. 6 meter.

Seværdigheder

Fiskelivet

Sikkerhed

Der er en bådrampe lige ved siden af dykkerstedet, så afmærk tydeligt med stort A-flag.

Strøm

Sjældent og da kun svag.

Fotomuligheder

Meget gode makromuligheder.

Om Østerskov Strand

Mellem Humble og Bagenkop, på det sydlige Langeland, finder man dette dykkersted.

 

Det er på sin vis et klassisk langelandsk østkyst stranddyk, da der hurtigt bliver et par meter dybt, men ikke er et sted hvor der dykkes meget. Endvidere giver den i Danmark fremherskende vestenvind, ofte fladt og roligt vand her på østsiden af Langeland.

 

Maksimumsdybden er her 6 meter, men man når hurtigt ud til tre meters dybde. Vær dog opmærksom, når du entrer vandet, da rullestenene i strandkanten kan være lumske.

 

Man svømmer vinkelret ud fra stranden og efter et kort stykke når man et sted med blæretang og rullesten. Herefter følger et stykke med sand – cirka 30 meter – og så kommer den blandede bund med forskellige tangarter, ålegræs og masser af fisk.

 

Sandbunden er rimelig hård her og ind imellem er der partier af grus. Tangnåle, tangsnarre, rødspætter, skrubber og pighvar er at se mange steder. Især i overgangszonen mellem sand og grus ses ofte fladfisk. I den næste zone længere ude, er der større sten med spredt bevoksning blandet med ålegræs. Rejer og sandkutlinger ses overalt, og disse er føde grundlaget for de mange større fisk. I aftentimerne trækker havørrederne og torsk ind under land. Så et natdyk eller skumringsdyk kan også være en god idé her.

 

Det er et godt sted at tage to dyk på en dag. Et sidst på eftermiddagen og et natdyk/skumringsdyk sidst på dagen. Vær opmærksom på jollesejlads tæt på kysten om sommeren.

 

Kørevejledning: Fra Svendborg køres mod Rudkøbing og derfra sydpå ad 305 mod Bagenkop. I Tryggelev drejes til venstre ad Østerskovvej og for enden af denne er p-pladsen. Parkering fem meter fra vandkanten.

Ikonforklaring

 

Dybde

Dybde

Sværhedsgrad 1-5

Sværhedsgrad 1-5

Mulighed for snorkel

Snorkling

  

Del

Del på Twitter

Del på Facebook

 

Læs mere om

 

->  sikkerhed

->  luftpåfyldning

->  bådleje

->  anden info og links

 

  

Se kort

Hent kort

 

 

Vi har valgt at følge WGS84, som er det gængse, samt angive grader som decimaltal. 

 
Naturturisme I/S Syddansk Vækstforum Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Det Sydfynske Øhav Oplevelsesbaseret Kystturisme Instagram
Uptime-IT