Om Motortorpedobådene

Det Sydfynske Øhav rummer mange hemmeligheder under havets overflade. I Lunkebugten, mindre end 2 km fra kysten ligger fire spændende vrag med en unik historie fra 2. verdenskrig.

Historien bag

Kort før midnat den 6. maj 1945, hørte beboerne langs Lunkebugten flere eksplosioner. Besættelsen var slut og tyskerne havde overgivet sig: Hvad skyldtes bragene?

Lokale værfter byggede og reparerede for den tyske marine under krigen. Det store Svendborg Værft på Frederiksøen arbejdede 50 % for tysk regning. Det mindre Gammel Hestehauge Værft, der var ejet af dansk-tyskeren Henry Rasmussen, arbejdede op til 97 % for tysk regning. På Rasmussens værft, i dag Svendborgsund Marina, byggedes fx minestrygere.

I de sidste måneder af krigen flygtede en uddannelsesskole for hurtigbåde, Schnellboot Lehrdivision, til Svendborg, væk fra de fremrykkende russere. Skolen medbragte bl.a. hurtigbåde angiveligt af typen S-100. Med en længde på ca. 35 meter og bredde på knap 5 meter samt tre dieselmotorer kunne S-100-modellen skyde en fart på knap 80 km/t. Armeret med torpedoer og maskingeværer var bådtypen med til at sænke over 100 allierede skibe i løbet af krigen. De modeller, der blev medbragt til Svendborg, var ikke færdigudrustede og skulle ved Gl. Hestehave gøres klar til kamp.

Det nåede man ikke inden befrielsesbudskabet lød. For at undgå, at De Allierede fik fat på de næsten færdige hurtigbåde, slæbte man bådene ud på Lunkebugten og sænkede dem.

Bådene blev genfundet i 1995 af dykkere fra Sportsdykkerklubben Delfinen, Svendborg.
Til dags dato er der lokaliseret fire vrag. De resterende både er enten sprængt i småstykker eller godt gemt.
Historien er fortalt af Nils Valdersdorf Jensen, Museumsinspektør, Svendborg Museum.

Se mere om Motortorpedobådene her >