Gå til dansk version af dyk-sydfyn.dkEnglishDeutsch
 
 

13-15

2-3

Nej

 

Arete

Arete er efterhånden et vrag, som er spredt udover et stort område, men er på trods af dette til at overskue. Det er som de andre vrag i området stærkt begroet af diverse polypdyr og planter.

Geokoordinater

(lat)55.022083N55°01.325'
(long)11.080100E11°04.806'
ddd.ddddd°hddd°mm.mmm'

Område

Den østlige del af Langelandsbælt.

Vragtype

Fragtdamper. Bygget i 1928 i Sverige.
Længde: 50 m.
Bredde: 8 m.

Nationalitet

Svensk

Dybde

13 til 15 meter.

Seværdigheder

Kedlen, de mange hulrum og resterne af stævnen.

Sikkerhed

Der skal altid føres A-flag ved dykning, ligesom der skal være bådfører om bord når der dykkes.

Sigt

Ofte rimelig.

Strøm

Fra 0 til 3 knob.

Fotomuligheder

Forskellige vidvinkel motiver.

Om Arete

Skibet Arete er d. 20. april 1942 på vej mod Holland med lasten fuld af papirruller og andet gods, da det op ad formiddagen pludselig rammer en mine, og synker på ingen tid. 4 af den 13 mand store besætning omkommer, og resten reddes i land af lokale fiskerbåde.

 

Vraget af dampskibet Arete står nu på kølen, nedbrudt og faldet sammen, men i og omkring vraget ligger de papirruller skibet fragtede mod Holland, og når de rulles ud, vil man se, at papiret på trods af de mange år under vand, stadig er hvidt.

 

Selvom den forreste del af skibet er meget nedbrudt, er det til tider muligt at møde en lange eller en stenbider, hvis man bevæger sig ind under stævnen. Mens man er der, kan man kigge ind under dækspladerne. Her fandtes oprindeligt en reserveskrue, som måske er der endnu. Imellem plader og andre vragrester, kan der ofte også ses store torsk.

 

Henne ved agterenden af skibet, kan man se kedlen og dele af maskinen. Men også her er nedbrydningen af skibet stærkt i gang, og der kan med de stærke strømforhold i Langelandsbæltet og den lave dybde, godt ske store forandringer i vraget. Arete er efterhånden et vrag, som er spredt udover et stort område, men er på trods af dette til at overskue. Det er som de andre vrag i området stærkt begroet af diverse polypdyr og planter.

 

Der er gjort en del løsfund i vraget og efterhånden som det nedbrydes dukker der sandsynligvis nye ting frem. Det er et af de vrag i området, som der ikke dykkes så meget på, da det ligger et stykke væk fra kysten, så man har næsten altid vraget for sig selv.

 

Den lave dybde gør at lyset er fint, men det er en god idé, at medbringe en lygte så man kan lyse ind under de mange vragdele.

Ikonforklaring

 

Dybde

Dybde

Sværhedsgrad 1-5

Sværhedsgrad 1-5

Mulighed for snorkel

Snorkling

  

Del

Del på Twitter

Del på Facebook

 

Læs mere om

 

->  sikkerhed

->  luftpåfyldning

->  bådleje

->  anden info og links

 

  

Se kort

Hent kort

 

 

Vi har valgt at følge WGS84, som er det gængse, samt angive grader som decimaltal. 

 
Naturturisme I/S Syddansk Vækstforum Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Det Sydfynske Øhav Oplevelsesbaseret Kystturisme Instagram
Uptime-IT