Gå til dansk version af dyk-sydfyn.dkEnglishDeutsch
 
 

22-28

3-5

Nej

 

M 36 / Den Omvendte

Vraget af skibet M 36 ligger så meget på styrbordsside, at det faktisk næsten ligger med kølen op. Det er derfor det har fået tilnavnet ’Den Omvendte’. Skibet sank d. 3. maj 1945.

Geokoordinater

(lat)54.729730N54°43.784'
(long)10.773580E10°46.415'
ddd.ddddd°hddd°mm.mmm'

Vragtype

Krigsskib.
Byggeår: 1940
Længde: 68,10 m.
Bredde: 8,70 m.

Dybde

22 – 28 meter.

Strøm

Kan være så stærk at dykning er umulig.

Fotomuligheder

Der er rigtig mange vidvinkel motiver.

Om M 36 / Den Omvendte

Vraget af skibet M 36 ligger så meget på styrbordsside, at det faktisk næsten ligger med kølen op. Det er derfor det har fået tilnavnet ’Den Omvendte’. Skibet sank d. 3. maj 1945.

 

De 2 store skruer sidder på endnu og udgør et prægtigt skue, der som regel er det første der møder en. I de indre danske farvande findes der ikke mange vrag med skruer i den størrelse, og når man har studeret dem lidt, fortsætter man ned over bagbordsside på vraget. Her skal øjnene lige indstille sig på, at vraget næsten ligger helt på hovedet og så kan dykket for alvor begynde.

 

Noget af det første man ser, er dækskanonen, som heldigvis stadig er der hvor den skal være. Den er flot begroet ligesom resten af vraget, men den er stadig til at få øje på. Allerede her kan man begynde at se en del af det vraggods, som ligger på den bløde mudderbund.

 

Skibet er som helhed i god stand og der er mange penetreringsmuligheder. Men det er et stort vrag, og det er svært at orientere inde i det omvendte vrag. Vælger man at penetrere, så lær vraget at kende først, selvom det kan friste at tage en tur ind i nogle af gangene.

 

Forsætter man turen langs bagbordsside, kommer der med små mellemrum døre, luger og huller man kan stikke hovedet ind gennem og kigge sig omkring. Har man muligheden, så brug 2 dyk på at nå hele turen fra agter til stævn. Stopper man bare de mest oplagte steder, når man ikke længere end midtskibs, før end at man må vende om. Men det kan ses som en fordel, da denne opdeling af dykningen, giver det hurtigste overblik over vraget.  Rundt omkring i vraget kan man stadig se minestrygningsudstyr, men det kan i perioder være dækket af slam, alt efter strøm- og vindforholdene i tiden op til dykket.

 

På bagsiden af styrehuset er der mange detaljer, men brug tiden på styrehuset og den forreste del af vraget. Styrehuset, som er delvist begravet i mudderet og delvist ødelagt, befinder sig på den forreste tredjedel af skibet. Undervejs derhen er man stødt på mange døre, luger og vinduer, så måske er det ikke på første dyk, at du når så langt.

 

Når man når den forreste del af skibet, kan man se ASDIC sonaren. Dette er et godt fotomotiv.

På tilbagevejen er en svømmetur henover kølen et must. Det giver en fornemmelsen af størrelsen på skibet. Men hold godt øje med computeren, da tiden hernede flyver af sted på grund af de mange detaljer.

 

Vraget kan med fordel dykkes på nitrox og medbring gerne et kamera, hvis du skulle være så heldig, at lande der i god sigt. Der er et utal af gode motiver og på en solrig dag med god sigt, er der masser af lys på vraget. Fortvivl ikke hvis sigten er under 10 meter, da der stadig er mange gode fotodyk og almindelige dyk foretaget på vraget i mindre godt sigt. Dekobøjen er obligatorisk på et dyk her, på grund af skibstrafikken og den til tider stærke strøm. 

 

Vel oppe igen efter et dyk, kan man på hjemvejen smutte en tur ind forbi Langelands Fortets museum, som bestemt er et besøg værd.

Opdateret af

Nina Brandt Jacobsen

nina.jacobsen@svendborg.dk

Ikonforklaring

 

Dybde

Dybde

Sværhedsgrad 1-5

Sværhedsgrad 1-5

Mulighed for snorkel

Snorkling

  

Del

Del på Twitter

Del på Facebook

 

Læs mere om

 

->  sikkerhed

->  luftpåfyldning

->  bådleje

->  anden info og links

 

  

Se kort

Hent kort

 

 

Vi har valgt at følge WGS84, som er det gængse, samt angive grader som decimaltal. 

 
Naturturisme I/S Syddansk Vækstforum Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Det Sydfynske Øhav Oplevelsesbaseret Kystturisme Instagram
Uptime-IT