Gå til dansk version af dyk-sydfyn.dkEnglishDeutsch
 
 

6

1-2

Ja

 

Thurø Dæmningen

Et rigtig godt stranddyk, hvor man kommer helt tæt på fisk, som er stærkt territoriehævdende. Nålefisk familien viser sig her – og både Næbsnog, Tangmål og Snippe kan også ses her.

Geokoordinater

(lat)55.05570N55°03.342'
(long)10.65279E10°39.167'
ddd.ddddd°hddd°mm.mmm'

Område

Svendborgsund. Man kan gå i og op af vandet ud for P-pladsen.

Dybde

6 meter.

Seværdigheder

De store sten med svampe og tangplanter.

Sikkerhed

Vær opmærksom på fare i forbindelse med bådtrafik.

Strøm

Kan være meget kraftig.

Fotomuligheder

Gode makromuligheder.

Om Thurø Dæmningen

Broen mellem Thurø og Fyn kaldes lidt misvisende for Thurø Dæmningen, da den udgør skillelinjen mellem Skårupøre Sund og Svendborg Sund.

 

Inden man når ud til den lille bro, parkerer man inde til venstre på p-pladsen, hvorfra man også går i vandet. Selve dykket starter med, at man følger stensætningen ud i retning mod syd-sydøst og dykker under broen, for derefter at svømme til højre mod nord-nordvest igen. Så ender dykket på lavt vand på den modsatte side af vejen hvor man parkerede.

 

At det er et strømfyldt lille farvand, er man ikke i tvivl om når man kommer ud under broen og ned på de 4-6 meters dybde. Her skifter sandbunden til et sandt mekka for alle de arter som trives i strømfyldte farvande. Større sten er flot begroede med gule og orange brødkrumme svampe, store sukkertang og palmetang samt sønelliker og søanemoner. Det er et meget flot undervandslandskab med stor variation.

 

At det er et rigtig godt stranddyk, er der ingen tvivl om. Ind i mellem er der partier med grus og hårdt sand samt muslingbanker. Imellem alt dette svømmer der i sommerhalvåret mange havkarusser rundt og gør sig til. Som dykker kan vi komme helt tæt på disse fisk, som er stærkt territoriehævdende. Nålefisk familien viser sig også her – især i sommerperioden kan disse smukke skabninger træffes overalt på et dyk. Både Næbsnog, Tangmål og Snippe kan alle ses her.

 

Når man dykker her i sommerhalvåret, skal man dele området med fiskere og sejlere, så afmærk omhyggeligt og med stort A flag, så ingen er i tvivl om at der dykkes her. Vær meget varsom med opstigning ude midt i vandet på grund af de mange både. Søg så langt ind mod land som muligt, før du bryder overfladen.

 

Kørevejledning: Fra motorvejen mellem Odense og Svendborg vælges afkørsel 16 og derefter ad Ring Nord - 163 mod Skårup. Et stykke fremme drejes der til højre ad Ørbækvej som går over i Linkenkærsvej som igen går over i Hestehavevej. Inden man når ud på broen ligger p-pladsen på venstre side. 

Opdateret af

Nina Brandt Jacobsen

nina.jacobsen@svendborg.dk

Ikonforklaring

 

Dybde

Dybde

Sværhedsgrad 1-5

Sværhedsgrad 1-5

Mulighed for snorkel

Snorkling

  

Del

Del på Twitter

Del på Facebook

 

Læs mere om

 

->  sikkerhed

->  luftpåfyldning

->  bådleje

->  anden info og links

 

  

Se kort

Hent kort

 

 

Vi har valgt at følge WGS84, som er det gængse, samt angive grader som decimaltal. 

 
Naturturisme I/S Syddansk Vækstforum Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Det Sydfynske Øhav Oplevelsesbaseret Kystturisme Instagram
Uptime-IT